Jeppe Aakjærs kunstnerhjem, Jenle

Bygninger og stuer

Jenle foraarJenle ligger ned mod Astrup Vig ca. fem km øst for Jebjerg og ca. 15 km. nord for Skive. Området er beliggende på kuperet og skrånende terræn ned mod strandengene ved Astrup Vig.

Jenle er digteren Jeppe Aakjærs kunstnerhjem. Jenle blev købt af staten i 1981. Bygningerne er lejet ud og drives af Skive Kommune og Aakjærselskabet. Hovedbygningen rummer mindestuer fra digterens tid med offentlig rundvisning om sommeren. I udhuse og stalde er der indrettet møderum – Jenles Forsamlingshus – og udstillingslokaler, reception, lade med borde og bænke til publikum, samt toiletter. Forpagterlængen er nu indrettet til studiebolig som kan lejes.

Ejendommen er domineret af kulturmiljøet omkring hovedbygningen, de gamle egekrat, landbrugsarealerne og en betagende udsigt over Astrup Vig.

Alle bygninger på Jenle er tilgængelige og må besøges i det omfang muligt under de normale besøgs- og åbningstider i sæsonen. Laden på Jenle står altid åben, også gennem vintermånederne.

Mindestuerne på Jenle er fredet og må ikke ændres i udtryk eller arkitektur.

En skitse af Jenle er vist nedenfor:

Studie tegning fra Nord

Studie tegning 1. sal