Nannas Barndom

Nielsine Juliane Nanna Jensen Krog blev født i 1874 på gården Store Døes i Måbjerg ved Holstebro. Hendes forældre var Maren Jensdatter Døes og Andreas Jensen Krog. De blev gift i 1858 og flyttede ind på Store Døes, der havde været i Marens slægts eje i flere generationer. Maren fødte femten børn, men seks overlevede desværre ikke. Hjemmet var Grundtvigsk og flere af børnene gik på friskole i Holstebro. Meget tyder på, at den Kroghske børneflok blev opdraget til at udleve deres potentiale og deres drømme – piger som drenge. Det var i hvert fald nogle yderst stærke og virkedygtige livsskæbner, som fulgte i kølvandet på børneflokken fra Store Døes – den ældste blev højskoleforstanderinde, en blev selvstændig fotograf og fire andre emigrerede, efter endt læretid hos B&W, til Amerika.

Nanna AakjaerInteressen for håndværk havde Nanna ikke fra fremmede. Hendes far var tømrer og snedker. Da han giftede sig med Nannas mor Maren havde han i flere år drevet egen virksomhed. En hjertesygdom medførte, at Andreas ikke kunne deltage i det tunge landbrugsarbejde. Han fik i stedet for indrettet et tømrer- og snedkerværksted i laden, hvor han både lavede ting til

landbruget og til stuehuset. På et tidspunkt blev Andreas så dårlig, at han i en periode måtte flytte fra familien og gården for at få fuldstændig ro. Han flyttede ind i en lille ejendom, ikke langt fra gården, og med sig havde han Nanna, som skulle holde ham med selskab og hjælpe ham i det daglige. Herved kan der være opstået et særligt bånd mellem far og datter, som kan have påvirket Nannas valg af uddannelse – måske Nanna ønskede at ære Andreas’ minde og videreføre farens håndværk.

Andreas døde i 1887 af sin sygdom. Maren overlevede sin mand med 32 år. Hun døde i 1919.

Efter Andreas’ død i 1887 solgte Maren gården og flyttede med sine yngste børn til København, hvor en stor del af hendes familie og hendes ældste børn allerede boede. Nanna var på dette tidspunkt tretten år. Hun blev i Jylland som barnepige hos nogle af Marens venner, fabrikant Willemoes, i Skærum Mølle ved Vemb. Efterfølgende sluttede Nanna sig til familien i København.

Litteraturen om den Aakjærske familie supplerer kort med fakta oplysninger om Nanna Aakjær. Omkring år 1890 gik hun på Tegneskolen for Kvinder. Forinden havde hun, for en kort stund, været i snedkerlære sammen med sine brødre. Efter Tegneskolen for Kvinder rejste hun til Sverige for at uddanne sig på Tekniska Skolan i Stockholm. Undervejs fik hun to flidspræmier, som førte hende på studie- og museumstur til London og til Slöjdseminariet Nääs ved Göteborg.

Følger man i Nanna Aakjærs fodspor og kigger nærmere på de skoler, som hun gik på, kan man, på trods af den utilstrækkelige information, etablere et indblik i de kunstneriske og æstetiske miljøer, som hun som ung spirende kunsthåndværker kom i berøring med. Ydermere møder man andre samtidige kvindelige kunstnere, hvis uddannelsesvej udgør grundlag for sammenligning med Nanna Aakjærs – herunder Karin Larsson og Anne Marie Carl Nielsen.