Nannas Barndom

Interessen for håndværk havde Nanna ikke fra fremmede. Hendes far var tømrer og snedker. Da han giftede sig med Nannas mor Maren havde han i flere år drevet egen virksomhed. En hjertesygdom medførte, at Andreas ikke kunne deltage i det tunge landbrugsarbejde. Han fik i stedet for indrettet et tømrer- og snedkerværksted i laden, hvor han både lavede ting til
landbruget og til stuehuset. På et tidspunkt blev Andreas så dårlig, at han i en periode måtte flytte fra familien og gården for at få fuldstændig ro. Han flyttede ind i en lille ejendom, ikke langt fra gården, og med sig havde han Nanna, som skulle holde ham med selskab og hjælpe ham i det daglige. Herved kan der være opstået et særligt bånd mellem far og datter, som kan have påvirket Nannas valg af uddannelse – måske Nanna ønskede at ære Andreas’ minde og videreføre farens håndværk.
Andreas døde i 1887 af sin sygdom. Maren overlevede sin mand med 32 år. Hun døde i 1919.
Efter Andreas’ død i 1887 solgte Maren gården og flyttede med sine yngste børn til København, hvor en stor del af hendes familie og hendes ældste børn allerede boede. Nanna var på dette tidspunkt tretten år. Hun blev i Jylland som barnepige hos nogle af Marens venner, fabrikant Willemoes, i Skærum Mølle ved Vemb. Efterfølgende sluttede Nanna sig til familien i København.

Følger man i Nanna Aakjærs fodspor og kigger nærmere på de skoler, som hun gik på, kan man, på trods af den utilstrækkelige information, etablere et indblik i de kunstneriske og æstetiske miljøer, som hun som ung spirende kunsthåndværker kom i berøring med. Ydermere møder man andre samtidige kvindelige kunstnere, hvis uddannelsesvej udgør grundlag for sammenligning med Nanna Aakjærs – herunder Karin Larsson og Anne Marie Carl Nielsen.



