Jenlefesten 1908 til 1930

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

1908

I 1908 havde Jeppe Aakjær besluttet, at han ville rejse en mindesten over forældrene ved landsbyen Aakjær i Fly sogn, hvor han var født og opvokset. Aakjær annoncerede, at han ville holde “Markfest i Aakjær” den 12. juli

I Skive Folkeblad havde man skrevet, at Jeppe Aakjær forventede omkring 150 deltagere. På dagen kom der 3000, hvilket overraskede alt og alle.

Den 27. juli havde Nanna, der var formand for den stedlige kvindevalgretsforening, et møde på Jenle. Det var Nannas ide, at skrænten ud mod engen og fjorden var velegnet til møder med taler og optræden, mens der var et vidunderlig vejr til Markfesten i Åjær, gik Nannas møde bogstavlig i vaks, ide et herrens uvejr med torden og skypumpe gik over egen. De fleste tog hjem, blot en tapper lille skare holdt sand, ud af de knap 300 der var mødt op, mødet bliv holdt i laden, hvor Jeppe Aakjær bød velkommen, Nanna bød på saftevand og kager.

De to møder blev grundlaget for jenlefesterne.

Inspirationen kom selvfølgelig også for Aakjærs store interesse fra St.St. Blichers forfatterskab og kendskabet til dennes succes med “Himmelbjergmødern

I 1910 blev den første egentlige Jenlefest holdt af Jeppe Aakjær sammen med de socialdemokratiske foreninger i Skive og Salling, og det sammenarbejde varede til 1921, hvorefter Jeppe Aakjær var ene om de 6, der holdtes derefter, den sidste i 1929, året før Jeppe Aakjærs død i 1930

1910

Det første Jenlemøde blev holdt den 10. juli.
Til det første møde kom der 4000 deltagere.
Jeppe Aakjær talte over emnet: “Hytter i alle lande” – Forén jer husmænd.
Redaktør H.P. Hansen emne var: “Om husmændenes problemer”.
Desuden optrådte Saxtorth Mikkelsen.

1911

Mødet blev afholdt den 23. juli med 3000 deltagere.
Jeppe Aakjær talte over emnet: “Herremænd”
Folketingsmand F.J. Borgbjerg: “Dansk politik siden 1901”
xtorth Mikkelsen optrådte som artist.

1912

Mødet blev afholdt den 14. juli med 4-5000 deltagere.
Jeppe Aakjær: Velkomsttale til P. Munch, som fremkalder “Andersen Nielsen-Kampagnen”
Dr.Phil. P. Munch: “Bonden og Grundloven”
Redaktør H.P. Hansen emne var: “Socialismen og kristendommen”.
Johannes Fønss optrådte som artist.
Det år sang man “Sang til demokratiet”

1913

Mødet blav afholdt den 20. juli med 3-4000 deltagere.
Jeppe Aakjær: “Debatten rejst!” – Fuld religionsfrihed.
Folketingsmedlem K.M. Klausen: “Begejstring for ungdomsskolen”

1914

Mødet blev afholdt den 5. juli med 3-4000 deltagere.
Jeppe Aakjær: “Herremandsvældet og dets følger”
Folketingsmand Ivar Berendsen: “Landstingets omdannelse, almindelig valgret.”
Redaktør H.P. Hansen emne var: “Socialismen og kristendommen”.
Johannes Fønss optrådte som artist.

Det år blev der sunget 3 nye sange:
Aakjær havde opfordret Thøger Larsen til at skrive en sang til Jenlefesterne. Sangen var “Danmark nu blunder den lyse nat”. Sangen er siden sunget til alle Jenlefester.

De to andre sange var:
Martin Andersen Nexø: “Snart er dagen inde”.
Jeppe Aakjær: “Landarbejder-Sang”..

1915

Mødet blav afholdt den 1. august med 600 deltagere.
Jeppe Aakjær: “Danmarks nye forfatning og freden”
Indenrigsminister Ove Rode: “Om det arbejde der må udføres i fredens tjeneste, når krigen er omme.”
Jeppe Aakjærs sang: “Sej mæ, ska vi mej i Kri?”.

1916

Mødet blev afholdt den 9. juli med 4000 deltagere.
Jeppe Aakjær: “Hedens Fredning”
Landbrugsminister Kr. Pedersen: “Jordspørgsmålets løsning”
Møller P. Hermansen: “De fattige og undertrykte”.
Johannes Fønss optrådte som artist.

1917

Mødet blev afholdt den 8. juli med 3-4000 deltagere.
Jeppe Aakjær: “Velkomst til Stauning”
Kontrolminister Thorvald Stauning: “Om krigen og fredsarbejdet”
Johannes Fønss optrådte som artist.
Sange: “Historiens sang” og “Fred”.

1918

Mødet blev afholdt den 14. juli med 4-5000 deltagere.
Jeppe Aakjær: “Nørrevejles historie og Velkomst til Ove Rode”
Jeppe Aakjær: “Fortæller om sin politiske udvikling”
Landbrugsminister Kr. Pedersen: “Jordspørgsmålets løsning”
Indenrigsminister Ove Rode: “Demokrati imod tvangsstyre”.
Johannes Fønss optrådte som artist.

1919

Nanna Aakjær havde brækket et ben og festen blev derfor aflyst.

Nanna Aakjær var en meget vigtig brik i Jenlefesterne. Mange gæster kom flere dage før festen blev afholdt, og blev der også nogle dage efter. Ved festerne overnattede 60 – 80 gæster på Jenle – og alle skulle have sengeplads og bespises. Huset var i gang flere uger før festerne. Nanna var krumtappen bag disse kæmpearrangementer.

1920

Mødet blev afholdt den 1. august med 8000 deltagere.
Jeppe Aakjær: “Velkomst til H.P. Hanssen”
Sønderjydernes fører H.P. Hanssen: “Om nordslesvigernes tunge skæbne under krigen og genforeningen”
Jeppe Aakjær: “Om Blicher og E. Bindstouw”
Johannes Fønss optrådte som artist.
Sang: “Goddaw Ijen”

1921

Mødet blev afholdt den 10. juli med 4-5000 deltagere.
Jeppe Aakjær: “Bismarck flyttes”, hvad består i et samfund, hvad synker i grus?Forfatteren Johannes Skjoldborg: “Dansk folkeoplysning”
Johannes Fønss og Fru Harriet Wendelhaven optrådte som artister.

1922

Mødet blev afholdt den 9. juli med 2000 deltagere.
Jeppe Aakjær: “Bonden og Korporalen” og “Om dødens høst”
Statsrevisor Carl Slengerik: “Om vort militær”
Johannes Fønss og Ayoë Willumsen optrådte som artister.

1923

Mødet blev afholdt den 8. juli med 2244 betalende deltagere.
Jeppe Aakjær: “Ny og gammel Fædrelandskærlighed”
Johannes Fønss og Albert Luther optrådte som artister.

1924

Mødet blev afholdt den 6. juli.
Jeppe Aakjær: “Historiske Spøgelser”
Johannes Fønss, Albert Luther og Ayoë Willumsen optrådte som artister.

1925

Mødet blev afholdt den 5. juli med 5000 deltagere.Jeppe Aakjær: “Om Klassepolitik”
Justitsminister K.K. Steincke: “Politik og kultur”.
Oplæsning: Harald Bergstedt.
Johannes Fønss og Ayoë Willumsen optrådte som artister.

1926

Mødet blev afholdt den 25. juli med 2000 deltagere.
Jeppe Aakjær: “Lyssyn og Sortsyn”
Socialminister F.J. Borgbjerg: “Dansk politik 1901 – 26”.
Johannes Fønss og Edith Dam optrådte som artister.

1927 – 28

Jeppe Aakjær var syg og kunne derfor ikke afholde festerne.

1929

Mødet blev afholdt den 14. juli med 2-3000 deltagere.
Jeppe Aakjær: “Det nationale og det sociale”
Forsvarsminister L. Rasmussen: “Går ind for afrustning”.
Forfatter Johannes Buchholtz: “Advarer imod pessimisme”. Albert Luther optrådte som artist.

Se Program for Jenle festen 1929

1930

Jeppe Aakjær døde den 22. april 1930 og dermed sluttede Nanna og Jeppe Aakjærs egne Jenlefester. I 1980 i forbindelse med 50 året for Jeppe Aakjærs død blev Aakjærselskabet dannet. Selskabet afholdte den første Jenlefest i 1981. De nye Jenlefester.

Jenlefesten 1920

Fra Jenlebladet nr.15 – særudgave – 2020

I sommeren 1919 skulle der for 10. gang være Jenle-fest i juli måned. Verdenskrigen var slut – verden var forandret for altid, så der var nok at mødes og tale om… Men Nanna Aakjær brækkede et ben i begyndelsen af 1919 og måtte holde sengen i flere måneder. I begyndelsen af juni 1919 var hun stadig så svag, at hun kun kunne være oppe i kort tid ad gangen. Jeppe Aakjær kunne ikke tænke sig en Jenle-fest uden Nanna, så Jenle-festen 1919 blev aflyst. Aakjær selv blev ramt af den smitsomme spanske syge og lå syg i en periode efter nytår 1920 i København, men i midten af maj 1920 var både og han og Nanna klar igen til at afholde den 10. Jenle-fest, der som de tidligere blev arrangeret af Midtsalling socialdemokratiske Forening i samarbejde med Aakjær.

I slutningen af maj 1920 kunne arrangørerne afsløre, at de havde fået tilsagn fra fhv. minister H.P. Hanssen-Nørremølle om at tale ved Jenle-festen, der samtidig blev fastsat til at foregå søndag den 11. juli 1920.

H.P. Hanssen og kampen for et dansk Sønderjylland

Det var noget af et kup, arrangørerne her havde gjort!

H.P. Hanssen (1862-1936) var nemlig om nogen manden, der sikrede, at de dele af Slesvig, hvor de dansksindede var i flertal, her i sommeren 1920 blev genforenet med Danmark. Han var fra 1880’erne en af de ledende blandt de dansksindede sønderjyder, bl.a. som redaktør af avisen ”Heimdal” i Åbenrå. I 1906 blev han indvalgt i den tyske rigsdag, hvor han sad indtil 1919.

I oktober 1918, da Tyskland havde fået en parlamentarisk regering, der søgte fred på de betingelser, som den amerikanske præsident Woodrow Wilson havde opstillet, bl.a. respekt for folkenes selvbestemmelsesret, rejste H.P. Hanssen spørgsmålet om Slesvigs fremtidige tilhørsforhold i rigsdagen. Efter den tyske kapitulation den 11. november 1918 blev det i foråret 1919 som et led i fredsaftalen mellem de allierede og Tyskland besluttet, at der skulle foretages en folkeafstemning i Slesvig om områdets fremtidige nationale tilhørshold. Slesvig blev opdelt i tre zoner. I den nordligste zone (Nordslesvig) skulle der stemmes under ét, mens der i den midterste zone (Mellemslesvig) skulle stemmes sognevis. Grænsen mellem de to zoner fulgte stort set grænsen mellem dansk og tysk sprog og sindelag. Denne afstemningsmodel var udarbejdet af H.P. Hanssen, der fik den godkendt af den nordslesvigske vælgerforening i november 1918. Modellen blev officiel dansk politik, og i marts 1919 indtrådte H.P. Hanssen i den radikale regering Zahle som minister for sønderjyske anliggender.

Ved afstemningerne i februar og marts 1920 stemte 75 procent af vælgerne dansk i den nordlige zone, mens stemmetallene var omvendt i den mellemste zone, hvor der ikke var et eneste sogn med dansk flertal.

Resultatet af de to folkeafstemninger blev sammenfattet således efter afstemningen i Mellemslesvig i midten af marts 1920 af Skive Folkeblads markante redaktør, Carl Hansen: ”Vi får efter al sandsynlighed en grænse, som efterlader 12-13.000 danske vælgere i Tyskland, mens til gengæld 25.000 tyske vælgere får deres hjem i Danmark. Danmark modtager Sønderjylland af ententens hånd, ikke som løn for deltagelse i verdenskrigen, men fordi en ny folkeret har fæstet sig i den store verdenspolitik. Den nye folkeret hedder selvbestemmelse. Den slår en tyk streg over historie og arverettigheder. Den grunder sig ikke på kanoner og bajonetter. Den går simpelthen ud til de levende mennesker, som mere eller mindre tilfældigt er født i landet, og siger til dem: Hvor vil I høre hjemme? I første zone skete det, at et overvældende flertal svarede: Danmark! Og den nye folkeret siger: Nuvel, ske jer, som I ønsker det! I anden zone svarede flertallet lige så afgørende: Tyskland!” Selvom Carl Hansen og Skive Folkeblad på dette tidspunkt endnu ikke officielt var radikale, var det H.P. Hanssens og regeringen Zahles linje, avisen støttede. Stærke højre-nationale politiske kræfter var utilfredse med H.P. Hanssens og regeringens linje i det sønderjyske spørgsmål, der bl.a. resulterede, i Flensburg forblev tysk, og det lykkedes dem at overbevise kong Christian den 10. om at afskedige regeringen Zahle i slutningen af marts 1920 for at åbne mulighed for at indlemme i det mindste også Flensborg – eller endog området til Ejderen – i Danmark. Kongen blev banket på plads bl.a. af truslen fra fagbevægelsen om generalstrejke og måtte udnævne en regering, der havde opbakning i Folketinget – og resultatet af folkeafstemningerne stod fast!

Genforeningsfesten udsætter Jenlefesten

Den 1. juli kunne Skive Folkeblad fortætte, at H.P. Hanssen havde meldt afbud til Jenlefesten, der som ovenfor nævnt var fastsat til den 11.juli, ”idet det antages, at genforeningsfestlighederne i Sønderjylland vil finde sted i dagene 10.-12. juli. Man har derfor besluttet at udsætte Jenlefesten til søndag den 1. august, hvilken dato H.P. Hanssen har givet tilsagn om at komme til stede.”

Når Folkebladet skriver ”antages”, skyldes det, at traktaten om overdragelse af de sønderjyske landsdele til Danmark først blev underskrevet den 6. juli i Paris, og at kongen først underskrev loven om indlemmelsen af Sønderjylland den 9. juli. Samme dag var der fest i København, og festlighederne i Sønderjylland begyndte den 10. juli om formiddagen med kongens berømte ridt over den gamle grænse fra 1864.

Jenlefestens forløb

”Dagen oprandt smilende, festlig og lokkende, men endte – ak, i det forfærdeligste søle og regnvejr.” – sådan beskrev Skive Folkeblad den mandag den 2. august vejret under Jenlefesten dagen før. Og avisen fortsætter: ”Vi sætter det næppe for højt, når vi antager, at der var 7-8.000 mennesker til stede ved festen. I de første eftermiddagstimer drog folk i en ustandselig strøm ad Jenle til. Fra Salling og Fjends, Mors og Himmerland, ja langt længere borte fra strømmede gæster til. Jenles nærmeste omgivelser var som en eneste stor park for cykler, biler og hestekøretøjer. Og ude i vigen lå en større flotille på 30-40 både opankret.”

Som noget nyt var det besluttet, at deltagerne skulle samles på bakken ned mod Astrup Vig og gå i procession til festpladsen. Det var dog kun arbejderne fra Skive, der ville stille bag de røde faner – landboerne foretrak selv at gå til festpladsen.

På festpladsen bød Aakjær velkommen og introducerede H.P. Hanssen: ”Den store forsamling viser, at De er kommet for at høre vor ypperste og udmærkede gæst, H.P. Hanssen. … Vi tror på ham og har urokkelig tillid til hans førerskab, og vi stod alle herhjemme sluttet bag ham, indtil hele zonespørgsmålet kom op. Da vækkedes hele det djævelske spektakel, som landets ”nationalistiske” presse formåede at sætte i scene; hver eneste journalistiske marekat rejste sig for at slå H.P. Hanssen ned; med sprogets værste ord skændede de ham, de fæstede ordet landsforræder på ham – denne mand, som har viet hele sit liv til kamp for at rejse sit folk og ranke dets danskhed, ham, der gennem en menneskealder rejste fra møde til møde og sit folks mod, styrkede og opmuntrede danskhedens organisationer over hele Nordslesvig.

Men H.P. Hanssen gik ikke med strømmen, og herved vandt han en plads i alle rettænkende danskeres tanker (Hør!). Hvilken lykke, om vi kan få det åbne sår mod syd lægt i stedet for at få det yderligere flænget op. Vi er ligesom blevet rakt det danske Sønderjylland på en sølvtallerken; skulle vi ikke være taknemmelige og lykkelige i stedet for at stille os op i chauvinisternes række.

Velkommen, H.P. Hanssen, vi takker Dem, fordi De har holdt ryggen rank i disse grumsede tider. (Bifald).”

Til ordstyrer valgtes Aakjærs gamle ven, gårdejer Touborg Jensen, Kloster Mølle, der” mindede om Jenlefesternes ide: at de, der taler på dette sted, er folk, som har noget at skulle have sagt.”

Derefter sang den store forsamling Thøger Larsens smukke sang ”Danmark nu blunder den lyse nat”, der jo som bekendt på Aakjærs opfordring blev skrevet til Jenlefesten i 1914.

H.P. Hanssen taler

Så fik H.P. Hanssen ordet:

Han talte om ”sønderjydernes kamp og kår under 56 års prøjserstyre” – som Folkebladets overskrift lyder. Han skildrede de dansksindede sønderjyders situation efter nederlaget i 1864 og redegjorde for, hvordan de tog kampen for genforening med Danmark op i 1880’erne. Hovedvægten i H.P. Hanssens tale lå skildringen af de dansksindedes forhold under verdenskrigen, især de unge sønderjyske mænd, der blev tvangsudskrevet til den tyske hær og flåde. Han gav eksempler på de lidelser, de unge mænd gennemgik under krigen. 6.000 sønderjyder døde i krigen, 4.000 blev invalideret og 5.000 børn blev faderløse. ”Disse forhold har gjort et overordentlig dybt indtryk på mange dernede. Jeg ville ønske, at jeg kunne have sagt alle. Men det er desværre ikke tilfældet. Men indenfor vide kredse har de indtryk, krigen fremkaldte, fæstnet sig i en dyb følelse af, at vi må være med til at gøre, hvad vi kan gøre, for at undgå nye krige” – sådan lød H.P. Hanssens konklusion på skildringen af sønderjydernes erfaringer under krigen.

Det er disse erfaringer, der begrundede H.P. Hanssens politik i det sønderjyske spørgsmål: ”Vi har lært af krigens forbandelse, at der bør skabes tilstande, som ikke bærer spiren i sig til nye krige. Vi har krævet gang på gang, at folkene selv skal bestemme, hvor de vil høre hen, og vi må vogte os for at tvinge andre folk mod deres ind under os. Vi danske har spillet Aladdins rolle og fået appelsinen i vor turban uden egen fortjeneste. Når de mennesker dernede stemte for Tyskland, skønt de øjnede uhyre tyngende byrder og på mange måder usikre forhold, ville det være en uhyre brøde, hvis vi ville tvinge dem ind under Danmark (Hør!). Hvad ondt man nu end siger om den grænse, Danmark har fået, vil jeg hævde, at den er den bedste, den lykkeligste og den tryggeste grænse for vort folk og fædreland. (Langvarigt bifald. H.P. Hanssen leve! Hurra!).”

Efter talen sang operasanger Johannes Fønss Aakjærs smukke velkomst til sønderjyderne: ”Goddaw ijen” og høstede stærkt bifald. Sangen var sat i musik af komponisten Sixtus Miskow, der havde tilegnet sin melodi til Fønns.

Jeppe Aakjær taler

Jeppe Aakjær var som altid taler ved Jenlefesten. I 1920 valgte han at ”genbruge” et foredrag, som han netop havde holdt ved det første sommermøde ved Genforeningsstenen i Rødding (i Vestsalling) den 18. juli, hvor 500 deltagere mødte frem. Aakjærs talte om St. St. Blicher og ”Æ Bindstouw”. Aakjær skildrede Blicher som folkeopdrager og placerede ham som ”den nationaleste af vore digtere”. Som led i foredraget læste han brudstykker af ”Æ Bindstouw” – båd af dens poesi og prosa. Det kunne man ikke læse i Skive Folkeblad, for avisen klarede referatet af Aakjærs tale ved blot at henvise til avisens referat af mødet i Rødding 14 dage før. Så kunne interesserede selv finde den gamle avis frem, hvis de ville se, hvad Aakjær havde sagt på Jenle!

Til sidst fik redaktør Tveit fra Gjøvik i Norge ordet for at bringe en hilsen fra Norge, specielt de norske husmænd, der for nylig havde dannet en organisation med de danske husmænds sammenslutning som forbillede, hvorefter ordstyreren, Touborg Jensen, sluttede den ”alvorlige” del af festen med at udbringe et leve for de to talere.

Netop som denne del festen var ovre, begyndte regnen at sile ned, og de fleste søgte skyndsomt at komme i husly. Det var et slemt skår i festglæden – ikke mindst for de unge, at den sidste del af festen regnede itu, men ungdommen dansede med liv og lyst i to telte – med lidt regnedrop – lige til kl. 1. Og trods det fugtige vejr blev det programmæssige fyrværkeri afbrændt ved 11-tiden – med stor succes.

I de følgende dage vandrede H.P. Hanssens tale landet rundt. Skive Folkeblads meget grundige referat, der fylder hele avisens forside og en del af side 2 blev gengivet helt eller delvist af en lang række danske aviser. Bl.a. blev det optrykt i H.P. Hanssens egen avis, ”Heimdal”.

Efterslæt

Jenlefesten 1920 var den af de 17 fester mellem 1910 og 1929, der samlede de fleste deltagere, nemlig 7-8.000. Aakjær har sikkert ret i, at de mange mennesker først og fremmest var mødt op for at høre og hylde H.P. Hanssen, der jo havde lagt den politiske linje i det sønderjyske spørgsmål, der blev den radikale regerings (og det socialdemokratiske støttepartis) og som sikrede, at den dansksindede del af Slesvig (og kun den) kunne blive genforenet med Danmark. I den sammenhæng betød det ikke så meget, at H.P. Hanssen var – Venstremand (han sad i Folketinget for Venstre 1924-1926). H.P. Hanssen har faktisk æren for at være den eneste borgerlige politiker, der blev inviteret som taler til en Jenlefest i Aakjærs tid, hvor det ellers kun var kendte radikale eller socialdemokrater, der talte.

H.P. Hanssen var om nogen fortaler for folkeretten og folkenes selvbestemmelse i det sønderjyske spørgsmål – og det var det, der bragte ham til en velfortjent hyldest på Jenle – en hyldest, der ikke blev mindre velfortjent af, at H.P. Hanssen kom til at spille en meget tilbagetrukket rolle i den officielle fejring af genforeningen den 10-12. juli 1920.

Niels Mortensen

tidligere Byarkivar

Jenlefesten 1908 til 1930

Jenlefesten 1920

Kontakt

ÅBNINGSTIDER

Åbningstider på Jenle 2022

For Skoler og selskaber

Studielejlighed

Selskaber