Besøge den smukke natur ved Jenle
Gå ud på digterruten, slip tanker og sanser løs, og bevæg dig ind i landskabet, hvor en af Danmarks største digter fandt sin stemme.
Digterruten på Jenle er en rute, der ligger ude i naturen omkring Jenle, hvor der på udvalgte poster er mulighed for at sætte sig, se billeder, og læse nogle af Jeppe Aakjærs digte. Hver post på digterruten er suppleret med ekstra information omkring stedet, familien og den natur Aakjær levede i. Der er yderligere lydposter til digterruten, der via en QR-kode guider den besøgende ind på Jenles hjemmeside. Her vil man opleve en audio-oplevelse, der levendegør det konkrete digt, og deler med lytteren stemninger og betragtninger fra tiden der var, og tiden der er nu
Aakjærselskabet webshop
Køb bøger til hjemmehygge, der er bøger af og om Jeppe Aakjær.
Nemt og bekvemt. Hurtig levering.
Køb online på
.Aakjærselskabets webshop KLIK HER
Aakjærsangbogen indeholder 31 sange af Jeppe Aakjær.
I denne bog – Aakjærsangbogen – har Magnus Vistisen efter hver eneste sang, først omtalt selve digtets oprindelse og udgivelse første gang, samt kommenteret hvert digt med små kommenterende artikler. Derudover har Magnus Vistisen omtalt komponisten, der satte melodi til digtet, og dermed gjorde det både sangbart, og var baggrunden for at digtet kunne synges, og blive kendt gennem sangbøgerne.
Aakjærsangbogen af Magnus Vistisen – 2005
I denne bog inviterer Knud Sørensen på en køretur på begge sider af Limfjorden, med ærinde til nogle af de mange steder i området, der har litterære overtoner, helt tilbage til folkevise-tiden.
Han fortæller gode historier om bl.a, Jeppe Aakjær i både Åkær og på Jenle, om Johan Skjoldborg i Øsløs og Løgstør, om j.P. Jacobsen i Thisted, om Thit Jensen og Johannes V. Jensen i Farsø, om Hans Kirk i Harboør og i Gjøl, om Knuth Becker på herregården Waar på Nibe-kanten, om Aksel Sandemose i Nykøbing.
Det er en bog, der er god at have i hånden, når man skal finde vej på stederne; men den egner sig også vældig godt til lænestolelæsning.
VINTERENS SANGE – Januar
MORS ROK.
SPURVEN sidder stum bag Kvist;
saamænd, om ej det fyger!
Kaalgaardpilen piber trist
for Nordenblæstens Byger.
Lul, – lul! Rokken gaar
støt i Moders Stue,
og jo mere Vinden slaar,
desmer faar Arnen Lue.
Skarpe Smæld af branket Malt,
og Karters kaade Skratten,
fjerne Grynt af Husets Galt
og Barneleg med Katten –
Lul, – lul! Rokken gaar,
flittig Foden træder,
kun saalænge Hjulet staar,
som lille Søster græder.
Far har røgtet Kvæget ind,
med Halmen tættet Karmen,
gnedet Grisens blanke Skind,
at den maa holde Varmen.
Lul, – lul! Rokken gaar!
Far mod Stuen stiler,
Mor en Bugt paa Traaden slaar,
ser op paa Far og smiler.
Barnet i sin Mørkningskrog
ta’r søvnig til at gabe,
snart det vil sin Billedbog
af de Smaahænder tabe.
Lul, – lul! Rokken gaar!
Ild om Gryden slikker,
Vejrets Svøb om Gavlen slaar,
og Hagl mod Ruden klikker.
Mor kan næppe se sit Spind
og næppe Traaden mage;
hej, da bæres Lyset ind
og stilles i sin Stage.
Lul, – lul! Rokken gaar!
Tenens rappe Vinge
over Fyrrebjælken saar
en Skok af Skyggeringe.
Pigen nys fra Gruens Glød
svang bort den sorte Gryde,
sænked den i Sengens Skjød
for Grødens Trods at bryde.
Lul, – lul! Rokken gaar!
Nadverbordet samler;
Store sidder, Mindre staar
paa Bænk og bitte Skamler.
Far ta’r ned saa tung en Bog,
med Gud han hvisker sammen,
famler lidt ved Spændets Krog
og lukker med et: Amen!
Lul, – lul! Rokken gaar,
Ensomheden synger,
Mulmet tæt om Taget staar,
og Sneen gaar i Dynger.
Her ved Moders gamle Rok
hun lærte mig at stave,
synge om “den hvide Flok”
og “al hans Naadegave”.
Lul, – lul! Rokken staar!
Men dens Nyn og Sange
vemodsfuldt mod Hjertet gaar,
naar Kvældene bli’r lange.
26/1 1910.
