Jeppe Aakjærs kunstnerhjem, Jenle

Litteraturdagen 2026

Den 10. september 2026 Kl. 15.00 – 20.00

Niels Krause-Kjær

Niels Krause-Kjær, født 23. marts 1963, journalist, forfatter og politisk kommentator. Han er især kendt for sine politiske thriller-romaner, der trækker på hans insider-viden om dansk politik. Blandt hans mest kendte værker er Ulrik Torp-serien, som inkluderer: ”Kongekabale”, ”Mørkeland” og ”Nedsmeltning”.

Niels Krause-Kjær har skrevet i alt 17 bøger. Bøgerne er kendetegnet ved at være politiske thrillere med fokus på intriger og konspirationer i dansk politik, baseret på hans erfaringer som journalist og politisk kommentator.
”. De Gyldne Laurbær (2025): Tildelt for romanen “Ude for uden”. Som er hans seneste bog

Jens Smærup Sørensen,

Jens Smærup Sørensen, født den 30. maj 1946. Jens Smærup Sørensen debuterede i 1971 med digtsamlingen “Udvikling til fremtiden”.
Jens Smærup Sørensens folkelige gennembrud kom i 2007 med romanen “Mærkedage”, der skildrer bondekulturens opløsning i en moderne verden.
Jens Smærup Sørensens forfatterskab kredser ofte om det alment menneskelige bag det individuelle og om transformationen fra landbrugssamfund til moderne samfund. Hans seneste bog er ”Mor”.

Begge bøger er et tilbageblik på landbrug og familieliv på en gård, både svære ting og mere glade ting med start i 1930’erne og fremad. Med de store forventninger og forhåbninger til landbruget på det tidspunkt og de vanskeligheder og udfordringer, som landbruget havde allerede fra 50’erne.

Der vil være oplæg fra begge forfattere hver især og en fælles dialog mellem de to forfattere til sidst. Begge forfattere er vokset op på en gård i henholdsvis Himmerland og i Midtjylland. Jens Smærup ser tilbage på sin mors position som kvinde, hendes rolle som mor og hustru, men også på, hvad hun har med sig fra sin opvækst og ungdom som bagage til at blive gårdmandsfrue.

Niels Krause-Kjær har skrevet en fiktiv roman, men med tilbageblik på og refleksion over sin egen opvækst, forældrene og farens udfordringer som gårdmandsfolk i tider, hvor landbruget var under store forandringer specielt i 50’erne og fremad. Begge bøger giver spændende stof til eftertanke, og de to forfattere vil – i dialog med hinanden til sidst – dels diskutere med hinanden, men også forholde sig til spørgsmål fra deltagerne. Ind imellem de litterære snakke vil der også være mulighed for at synge nogle af Jeppe Aakjærs sange.

Entre kr. 275 inkl.. kaffe og kransekage ved køb online

Entre Køb i museumsbutikken kr. 300,00 inkl. kaffe og kransekage

Der kan også købes sandwich kr. 75,00