Formål og vedtægter

Aakjærselskabet er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans forfatterskab, hans omfattende folkeoplysende indsats i samtiden og hans kulturelle eftermæle.

Aakjærselskabet er et af Europas allerstørste litteraturselskaber for klassiske forfattere.

Udover litteraturselskabet driver Aakjærselskabet også “Kunstnerhjemmet Jenle”, der er et meget spændende museum. Museet har to afdelinger Hovedbygningen og Aakjærselskabets museum.

Jenle hovedbygning

.

.

Hovedbygningen:
Store dele af Hovedbygningen står næsten, som da Aakjærfamilien boede her fra 1907 til 2001. De rum, der næsten ikke er rørt kalder vi for Mindestuerne. Mindestuerne kan man kun besøge sammen med en guide.

.

.

I Museet kan man se:
udstillinger om Jeppe Aakjærs forfatterskab og samtiden.
udstillinger om Nanna Aakjær, der var Aakjærs anden kone.
udstillinger om Esben Aakjær, der var militærnægter, men døde som højt dekoreret norsk krigshelt.

Aakjærselskabet driver også en museumscafé, hvor gæsterne har mulighed for at spise frokost, få et kaffebord osv. Er man et selskab, kan man også få Jenlemadder.

Aakjærselskabet har også eget forlag, boghandel og e-butik, der har adresse på “Kunstnerhjemmet Jenle”. Aakjærselskabet er også kendt for de mange arrangementer – både på Jenle, men også på landsplan.Aakjærselskabet har også en studielejlighed, hvor folk der har noget på hjertet kan leje sig ind!

Naturen
Naturen omkring Jenle er meget smuk. Stedet ligger helt ned til Limfjorden. Der er en pragtfuld udsigt over mod Himmerland.