Der er noget ved Aakjærs humor, som får mig til at føle mig hjemme og som minder mig om min slægt langt tilbage … Sådan en djærv tone – et glimt i øjet. På samme tid både underspillet og med et skarpt blik for og med stor kærlighed til det sære og skæve.

Der er noget i Aakjærs fortællinger, som rammer en nerve i mig. Underfundigheden, menneske-klogskaben og den store kærlighed til naturen!

Selvom jeg er vokset op i Kolding – og har boet her det meste af mit liv, var mine forældre begge to vestjyder.

Min far blev født i 1917 i Kibæk – og fortalte os børn ofte og levende om sin barndom på en gård med højt til loftet og langt til pengene. Han fortalte, hvordan de 6 søskende kørte deres dårligt gående bedstemor hjem i trillebøren, når hun havde været på besøg. Så gik hele flokken på række efter som et lille orkester og spillede på redekam, vandkande og hvad de ellers havde ved hånden – med en storgrinende bedstemor i front. Det er næsten som taget ud af Aakjærs univers.

Min mor blev født i 1932 i Struer og fortalte om Limfjordsliv med stærk, salt blæst og lange cykelture i modvind hjem fra familiebesøg i Langå eller fra vennerne i Tambohuse.

Jo – jeg har Limfjord med mig i generne.

Jeppe Aakjærs sange fyldte meget i min opvækst, for jeg voksede op i en syngende familie – og med en dansklærer, der lærte os en masse danske sange. Jeg elskede Aakjærs tekster og Carl Nielsens melodier. Jeg kunne Jens Vejmand udenad – og selvom jeg syntes at titlen til ”Jeg bærer med smil min byrde” måske ikke helt passede til min folkeskoletid, så indeholdt den alligevel et af mine yndlingsvers: ”Hvor kan I dog gruble og græde, så længe Guds himmel er blå! Mit hjerte skælver af glæde, blot duggen dynker et strå”

Sådan har jeg det stadigvæk.

Derfor var det herligt, da Jørgen Purup Knudsen ringede i foråret 2022 og bad mig illustrere sin oversættelse til rigsdansk af Jeppe Aakjærs jyske fortællinger – det havde jeg virkelig lyst til at kaste mig over!

Historien om Esper Tækker foregår i landskaberne nord for Skive – og Jørgen tog mig en dejlig dag i maj med på en tur i hælene på Esper og hans tunge vandring nordpå i træsko med skaden i hånden og grisen på nakken. Det var en mindeværdig dag – og jeg fik mange smukke udsigter over landskabet og Jørgens gode fortællinger med hjem i lommen, som inspiration til arbejdet.

Senere på sommeren kørte jeg til Aakjær, hvor Jeppe blev født, for at finde inspiration til ”Far og søn”, og det endte med, at jeg lod Abraham stå og binde den lille Isak oppe mellem Kaphøjene på Kistelbakken med mindestenen for Jeppes forældre og med udsigt over Karup å.

Det var også en skæg opgave at tegne bibelhistorierne ind i Gammel Jehannes tid. Jeppe lyttede til historierne som dreng, da Jehannes selv var en gammel knark – og det helt vidunderlige ved historierne er, at de foregår i Jehannes nutid og i hans eget Fjends. Det er en fantastisk måde at gøre en fortælling vedkommende for både børn og barnlige sjæle – og det er bestemt værd at skrive sig bag øret (som Jeppe jo også gjorde!)

Den store kærlighed til naturen i Fjends – og kærligheden til de mennesker der bebor den – skinner igennem overalt i Aakjærs fortællinger.

Det har selvfølgelig været en stor udfordring – OG en stor glæde – at sætte billeder på de grumme og skægge  genfortællinger fra bibelen og de herlige historier med djævle og hekse. Tusind tak til Aakjærselskabet for at give mig mulighed for det!

Jeg arbejder som illustrator, layouter og med forskelligt grafisk arbejde. Har du lyst, kan du kikke ind på min hjemmeside: https://mariannejespersen.dk/