Jeppe Aakjærs kunstnerhjem, Jenle

JenleJenles stemmer        

Grummes Teater – vandreteater i historiens egen kulisse

Nanna og Jeppe Aakjærs Kunstnerhjem – Jenle, den fredfyldte gård ved Astrup Vig på Sallings østside, danner i august den perfekte ramme for forestillingen. I dag er stedet præget af ro, natur og udsigt – men for over 100 år siden var det et centralt samlingspunkt for dem, der ønskede at debattere kunst, kultur og Danmarks fremtid. Gården, skabt og formet af Jeppe og Nanna Aakjær, bliver ikke blot en smuk kulisse, men en aktiv medspiller i fortællingen, når folkekære skuespillere, vil fortælle historie i historiens egne rammer. Jenles Stemmer er en af hovedattraktionerne i markeringen af Skives 700-års købstadsjubilæum i 2026. Forestillingen forener scenekunst, historie, litteratur og natur i et sanseligt møde mellem fortid og nutid.

 Billetter til forestillingen sælges af Grummes Teater KLIK her.

Aakjærselskabet tilbyder herudover:

En eftermiddag på Jenle Se www.jenle.dk                  

Suppler teateroplevelsen med oplevelser på Jenle

Der er mulighed for forud at reservere

Rundvisning med fortælling om stedet og Jeppe Aakjær
Entre kr. 100,00

Jenles Cafe

Jenle_LadenJenles Cafe er åben på forestillingsdage
Hverdage 11-21, lørdag/søndag 11-17

Ekstra service fra cafeen: Forudbestilling/køb af Sandwich Pris 75,00

Sandwich/rundvisning skal bestilles senest dagen før forestillingen kl 12,00 

Bestil rundvisning og sandwich her:

I tilfælde af at en rundvisning bliver overtegnet, vil der blive tilbudt et alternativt tidspunkt eller tilbagebetaling af den forudbetalte entre.

Uge 34

Forestillingsdag:  19/8 2026:  Klik her
Forestillingsdag:  20/8 2026:  Klik her
Forestillingsdag:  21/8 2026:  Klik her
Forestillingsdag:  22/8 2026:  Klik her
Forestillingsdag:  23/8 2026:  Klik her

Uge 35

Forestillingsdag:  26/8 2026:  Klik her
Forestillingsdag:  27/8 2026:  Klik her
Forestillingsdag:  28/8 2026:  Klik her
Forestillingsdag:  29/8 2026:  Klik her
Forestillingsdag:  30/8 2026:  Klik her

Uge 36

Forestillingsdag:    2/9 2026:  Klik her
Forestillingsdag:    3/9 2026:  Klik her
Forestillingsdag: 4/9 2026:  Klik her


Billet til museet kan købes ved døren
Pris kr. 50,00

Læs mere om forestillingen her

Jenles Stemmer

En smuk vandreforestilling med Jeppe Aakjærs liv og poesi i centrum

PREBEN KRISTENSEN • KIRSTEN OLESEN

KRISTIAN GRUMME • HELLE DOLLERIS

CAMILLA BENDIX • KRISTIAN HALKEN

Den 19. august 2026 indtager en række af landets mest kendte og folkekære skuespillere Jeppe Aakjærs kunstnerhjem Jenle ved Skive, når Grummes Teater opfører vandreforestillingen Jenles Stemmer. En forestilling, der tager udgangspunkt i stedets rige kulturarv og mangfoldige historie

fortolket af skuespillerne:

Preben Kristensen, Kirsten Olesen, Kristian Grumme,

Helle Dolleris, Camilla Bendix

og Kristian Halken.

Kunstnerhjemmet som kulisse

Jenle, den fredfyldte gård ved Astrup Vig på Sallings østside, danner i august 2026 den perfekte ramme for forestillingen Jenles Stemmer.

I dag er stedet præget af ro, natur og udsigt – men for over 100 år siden var det et centralt samlingspunkt for dem, der ønskede at debattere kunst, kultur og Danmarks fremtid. Gården, skabt og formet af Jeppe og Nanna Aakjær, bliver ikke blot en smuk kulisse, men en aktiv medspiller i fortællingen, når folkekære skuespillere, vil fortælle historie i historiens egne rammer.
Jenles Stemmer er en af hovedattraktionerne i markeringen af Skives 700-års købstadsjubilæum i 2026. Forestillingen forener scenekunst, historie, litteratur og natur i et sanseligt møde mellem fortid og nutid.

Gå med i de historiske fodspor

Som vandreforestilling inviterer Jenles Stemmer publikum ud i landskabet omkring kunstnerhjemmet. På en nøje planlagt rute bevæger man sig gennem de historiske omgivelser, og ved seks faste stop er der opsat stole, hvor publikum kan sætte sig ned og hvile benene. Netop her udfolder teateroplevelsen sig, når skikkelser fra Jenles historie træder frem i de autentiske rammer og fortæller deres historier.
Ruten fører publikum forbi skoven, det smukke stuehus og naturligvis Jeppe og Nanna Aakjærs hvilested – og giver dermed mulighed for at opleve historien præcis dér, hvor den fandt sted.

Kendte skuespillere fra Matador og Badehotellet

Forestillingen får et stærkt kunstnerisk hold. På scenen kan publikum opleve Kirsten Olesen, Kristian Grumme, Helle Dolleris, Camilla Bendix og Kristian Halken i et bredt galleri af historiske

roller. I rollen som Jeppe Aakjær træder Preben Kristensen til. Han glæder sig til opgaven:

“Jeg glæder mig til at portrættere Jeppe Aakjær. Det er jo en af vores største litterære kunstnere, og han har virkelig været produktiv. At få lov til at spille ham og levendegøre hans ord og tanker i omgivelserne omkring Jenle, hvor så meget af hans liv og virke har udspillet sig, gør opgaven helt særlig og fantastisk,” siger han.

Instruktør på forestillingen er Matador- og Badehotellet-stjernen Sonja Oppenhagen, en særdeles erfaren skuespiller og instruktør med et langt liv i dansk teater og tv. Hun har tidligere medvirket i flere af Grummes Teaters produktioner og kender derfor både teatrets formsprog og dets særlige arbejdsmetode indgående. Med sin store rutine og sikre kunstneriske hånd står hun i spidsen for iscenesættelsen af Jenles Stemmer.

Jenles persongalleri

Jenle har gennem tiden været et både kulturelt og politisk knudepunkt, og mange markante skikkelser har besøgt stedet. Det har derfor været en spændende og krævende proces at udvælge de personer, der skulle indgå i forestillingen.

Ud over Jeppe Aakjær møder publikum blandt andre forfatteren Thøger Larsen, der boede fast i Møllen på Jenle, samt forfatteren Marie Bregendahl, Aakjærs første hustru i et turbulent ægteskab. Det er den erfarne Kirsten Olesen – kendt af hele Danmark som Agnes i Matador – der portrætterer Marie Bregendahl.

Ifølge historien besøgte Bregendahl kun Jenle én eneste gang – og kom aldrig indenfor. Jeppe Aakjærs anden hustru, Nanna Aakjær, spilles af Camilla Bendix. Nanna var en central kraft på Jenle; hun stod for alt det praktiske og sociale, når Jeppe havde travlt med sit virke, og hun satte i høj grad sit præg på både gården og det kulturelle miljø omkring den.

Glæde og forventning

Kunstnerisk leder Kristian Grumme ser med stor glæde frem mod august:

“Det er fantastisk, at så mange stærke kræfter ønsker at bidrage til dette projekt. Jenle er et unikt sted, og med dette hold af skuespillere og kreative samarbejdspartnere kommer vi til at skabe en oplevelse, der både hylder historien og taler til publikum i dag. Jeg glæder mig utrolig meget til at dele Jenles Stemmer med publikum.”

.

.

.

Kontakt

Aakjærs Kunstnerhjem Jenle
Jenlevej 6, 7870 Roslev
Email: info@jenle.dk
Tlf.: 24260025

Her finder du Jenle

Kirsten Olesen – Marie Bregendahl


Helle Dolleris – Kogekone


Preben Kristensen – Jeppe Aakjær


Kristian Grumme – Esben Aakjær


Camilla Bendix – Nanna Aakjær

Kristian Halken – Thøger Larsen